EN DEJLIG WEEKEND FOR M/V SATURN

Vi har haft fornøjelsen af at have flotte M/V SATURN på besøg i et par dage, imens hun venter på næste last; En sjældenhed i nutidens coaster-segment, da der både er dansk flag, dansk ejer og skipper – og så er hun ekstremt velholdt! Hun er bygget i 1966, er på 627 BT og er 53,6m lang.

Hun placerede sig tæt mod byen og tæt på hegnet, så alle kan få glæde af at komme næsten helt hen til hende, til trods for ISPS.

Mange var forbi nød synet af en af havets absolut smukkeste svaner.

Se flere billeder HER

M/V THUNDER BIRD langs kaj i Korsør Havn

7/8-2020 ankommer M/V THUNDER BIRD til Korsør Havn for Crew change, reparation og stores.

Vejret viste sig fra sin bedste side, så havnens drone gik til vejrs og “skød” en masse flotte billeder og video clip.

M/V THUNDER BIRD var på denne rejse til Södertälje i Sverige, lastet med en transformatorstation der vejer godt 234tons.

Med to store skibs kraner monteret på dækket, gør den M/V THUNDER BIRD ideel til projektløft. I kombination kan kranerne til sammen løfte op til imponerende 500tons.

100% eldrevet bil hos Korsør Havn skal sikre en mere energi og miljøvenlig havedrift.

Hos Korsør Havn har vi indkøbt en 100% eldrevet bil, som er et af de mange skridt vi tager imod en mere energi og miljøvenlig havnedrift.
Vores “gamle” SEAT der gik under navnet Rumlepotten er blevet udskiftet med en sprit nyt VW e-UP der er 100% El-drevet. Op til 200 km kan vi køre bare på en enkelt opladning.
Ydermere arbejder vi jo på opgradering af vores kranpark samt udskiftning af vores anden havnebil. Det er denne bil som kranførerne bruger. Planen er også denne bil bliver udskiftet til en el-bil i 2021 for at sikre en mere energi og miljøvenlig havnedrift.

Korsør Havn indkøber ny hybrid kran med 30% mindre forbrug og mindre støj end nuværende kraner.

Byens borgere og kunder på Korsør Havn vil i disse dage opleve stor aktivitet omkring den store Libherr 120 kran på Korsør Havn, der er ved at blive skilt ad. Libherr kranen, som tidligere har fyldt en del i bybilledet og på havnen, er netop blevet solgt. Salget af kranen er første del af planen om at forbedre de miljømæssige forhold på Korsør Havn gennem ny teknologi. 

Korsør Havn har formået at sælge kranen til en særdeles god pris, som har resulteret i at havnen har mulighed for at investere i ny teknologi med miljøet i fokus. Libherr kranen bliver inden for kort tid transporteret til Novi Sad ved Donaufloden.

Ny hybrid kran erstatter den gamle Libherr

For at kunne servicere kunderne på Korsør Havn bedst muligt fremover og samtidigt have et stort fokus på det miljømæssige aspekt, har Korsør Havn investeret i en ny Sennebogen 855E hybrid kran. Hybrid kranen har 30% mindre forbrug og mindre støj end nuværende kraner på Korsør Havn.

Den nye kran er et vigtigt redskab i den overordnet plan om at indfri Korsør Havns miljømål, der går ud på at reducere havnens miljøpåvirkninger indenfor røg, støj og møg til fordel for Korsør by og miljøet generelt.

Fremtiden på Korsør Havn byder på endnu flere initiativer, hvor miljøet er i fokus. Korsør Havn er lige nu med i et EU projekt, som konkret vil betyde, at der etableres landstrømsanlæg til skibe og el til kraner i Amerikakajen.

Velkommen til Korsør Havn

Velkommen til Korsør Havn som er centralt er centralt placeret midt i Danmark. Korsør Havn nyder godt af den centrale infrastruktur med direkte forbindelse til det europæiske motorvejs- og jernbanenet.

Havnen er nem at finde – og nem at besejle med Storebæltsbroen placeret lige ved indsejlingen. Korsør Havn kan tilbyde alle de faciliteter, der kendetegner en effektiv erhvervshavn. Kontakt os for at høre nærmere eller bliv ringet op, når det passer dig.

Kontakt & Åbningstider

Amerikakajen 1, 1tv - 4220 Korsør
Tlf.: 58 37 00 85 / Fax: 58 35 25 98
Mail: info@korsoerhavn.dk

Administration
Korsør Havns daglige åbningstid:
Mandag til torsdag: 08.00 - 15.00
Fredag: 08.00 - 14.00

Go to Top