About Mads Timmerman

This author has not yet filled in any details.
So far Mads Timmerman has created 21 blog entries.

Korsør Havn øger omsætningen i 2022

Årets resultat er mere end tilfredsstillende for Korsør Havn, der for andet år i træk øger omsætningen på havnens erhvervsaktiviteter. En udvikling det er strategien at fortsætte, da havnen har både potentiale og ambitioner for yderligere vækst.

Med et overskud efter afskrivninger for 2022 og en indfrielse af målet om at forbedre driften for andet år i træk, bidrager Korsør Havn til at skabe både vækst, udvikling og grøn omstilling.

I forhold til den grønne omstilling har havnen de seneste år investeret i flere miljørigtige teknologier. Konkret er Korsør Havn fx med i et EU-projekt, hvor der bliver installeret landstrøm i Amerikakajen, og derudover har havnen investeret i en elkran og en elbil.

Og står det til havnedirektør Jimmi Jørgensen, skal havnen være endnu grønnere.

Havnen har gang i forskellige grønne aktiviteter, men vi vil gerne udvikle både Korsør Havn og tilhørende industriområder i en endnu mere grøn retning. Med sin unikke beliggenhed tæt på dybhavsrute og det europæiske motorvejs- og jernbanenet har vi muligheden for at øge havnens aktiviteter markant og gøre det på en grøn måde,” siger Jimmi Jørgensen.

Den største udfordring er ifølge både havnedirektøren og ledelsesberetningen til årsrapport 2022, at Havnen mangler plads til at udvide sine erhvervsaktiviteter. Ifølge ledelsesberetningen er bestyrelsen allerede i gang med at afsøge muligheder for at etablere nye havneområde eller tilkøbe eksisterende havnearealer. Fx ser bestyrelsen fortsat positivt på mulighederne for nye havneaktiviteter i forbindelse med Stignæs Industrihavn.

Det er spændende for både havnen og lokalområdet i Korsør, hvad der kan lade sig gøre, da en udvidelse andre steder end i Korsør Havn jo også vil åbne for muligheden for at havnens nuværende erhvervsarealer i Korsør kan afgives til andre formål. Men det kræver, at havnen finder andre steder til sine aktiviteter først,” siger Jimmi Jørgensen.

FEJRING AF SØENS FOLK

D.25/6 er blevet en meget speciel dag.
Dagen blev grundlagt af IMO og bruges på af fejre søens folk rundt i hele verden som “The Day Of The Seafarer”
I den anledning har vi i samarbejde med Handelsflådens Velfærdsråd været forbi med en lille erkendtlighed i form af, lidt sødt til besætningen på M/V LAFJELL.
Ganske vist er det ikke d. 25/6 i dag, men da skibet sejler mod Rotterdam sent i eftermiddag, synes vi ikke de skulle gå glip af dagen.

EN DEJLIG WEEKEND FOR M/V SATURN

Vi har haft fornøjelsen af at have flotte M/V SATURN på besøg i et par dage, imens hun venter på næste last; En sjældenhed i nutidens coaster-segment, da der både er dansk flag, dansk ejer og skipper – og så er hun ekstremt velholdt! Hun er bygget i 1966, er på 627 BT og er 53,6m lang.

Hun placerede sig tæt mod byen og tæt på hegnet, så alle kan få glæde af at komme næsten helt hen til hende, til trods for ISPS.

Mange var forbi nød synet af en af havets absolut smukkeste svaner.

Se flere billeder HER

M/V THUNDER BIRD langs kaj i Korsør Havn

7/8-2020 ankommer M/V THUNDER BIRD til Korsør Havn for Crew change, reparation og stores.

Vejret viste sig fra sin bedste side, så havnens drone gik til vejrs og “skød” en masse flotte billeder og video clip.

M/V THUNDER BIRD var på denne rejse til Södertälje i Sverige, lastet med en transformatorstation der vejer godt 234tons.

Med to store skibs kraner monteret på dækket, gør den M/V THUNDER BIRD ideel til projektløft. I kombination kan kranerne til sammen løfte op til imponerende 500tons.

Hvordan gør vi vores havne grønne og innovative?

Der er hos Korsør Havn indledt en proces for at blive en endnu mere bæredygtig og innovativ virksomhed med omtanke for både naboer og vores miljø. I den forbindelse inviterede vi hor Korsør Havn for nylig, i et samarbejde med Connecting Zealand, virksomheder indenfor til matchmaking for at få alles bud på Smart Harbour løsninger hos Korsør Havn. 

 

“Det er en proces vi skal igennem. Som havn midt i byen er vi udfordret på røg, støj og møg, og det vil vi gerne kunne gøre bedre. Vi skal blive energimæssigt bedre og have nedbragt forurening, fortæller Jimmi Jørgensen, direktør i Korsør Havn, om baggrunden for matchmaking-dagen.”

På havnen har de udvalgt grøn el og energi samt ny teknologi indenfor tracking af gods som fokusområder på Korsør Havn.

På Korsør Havn i dag er skibenes dieselgeneratorer, drift af havnens kraner og havnens virksomheder med til at skabe støj og forurening. Havnen leder efter muligheder for grøn energigenerering og- lagring, så skibene kan slukke for deres generatorer og luft- og støjforurening undgås, hvilket vil resulterer i et bedre miljø for medarbejdere, naboer og miljøet generelt.

Hos Korsør Havn ønsker de ligeledes at kunne tilbyde grøn energi til anvendelse til havnerelaterede aktiviteter til de virksomheder, der lejer sig ind i havnens bygninger.

På havnen har de ydermere et ønske om sensorteknologi til indsamling af data til nye appli­kationer inden for tracking til et system, som kan opdatere kunden om, hvornår varen kan forventes modtaget. Korsør Havn håndterer i dag 400-500.000 tons gods årligt, et tal de arbejder på at øge.

Billede

Korsør Havn, Foto: Evan Hemmingsen

Et mål om at blive CO2 neutrale
“Vores mål på sigt er at blive CO2 neutrale og digitalisere alt, hvad der foregår på havnen. Det skal give mening for os, for kunderne og for vores naboer” udtaler Jimmi Jørgensen fortsat om den grønne og teknologiske omstilling.

Matchmaking-forløbet hos Korsør Havn gav masser af inspiration til fremtidige samarbejder og den videre proces, der nu i første omgang indebærer en analyse af Korsør Havns nuværende udfordringer. Den udarbejdet analyse skal danne baggrund for en overordnet løsning, der kan føre havnen igennem en grøn omstilling. Samtidig afventer man svar på en ansøgning om EU-midler, der kan understøtte projektet på Korsør Havn.

“Ja, jeg så jo helst det hele gennemført med det samme”, siger Jimmi Jørgensen, der dog for nuværende ikke har et endeligt overblik over en tidsplan for projektet. Men han oplyser, at det er planen, at både områdets virksomheder og naboer vil blive inddraget i processen, som den skrider fremad.

Matchmaking er en aktivitet under Connecting Zealand, som er et partnerskab mellem Erhvervshus Sjælland, Agro Business Park A/S og CLEAN.

En Travl Trafikhavn

Det sker oftere og oftere at Amerikakajen er fuld booket med tonnage. Så sent som i mandags d. 17/9-2018 lå både SWAMI, WILSON ALMERIA og DANUBIA langs kaj og folkene på havnen havde nok at se til i forbindelse med lastning og losning.

Næsten 10.000 tons gods blev håndteret på disse 3 anløb, så Korsør Havn har endegyldigt sat sig selv på det maritime søkort som en særdeles aktiv erhvervs havn.

Maritime Kulturdag – 2018

De maritime kulturdage kulminerede i lørdags hvor en masse mennesker var mødt op i Korsør Havn og på flådestationen for at smage lidt på det maritime Danmark.

Dagen bød fra kl. 10.00 om formiddagen på et overflødighedshorn af næsten alt der havde med det maritime miljø at gøre. Der var alt lige fra fremtidens autonome skibe til datidens store 3mastede skonnert “DEN STORE BJØRN” og alt muligt derimellem.

Stemningen var i top hele dagen, og man kunne ikke ret meget andet end at nyde dette flotte arrangement.

Tak til alle jer der kiggede forbi og var med til at gøre dagen til en festdag, og ikke mindst alle de folk der har lagt en masse kræfter i projektet. Uden jer var det bare en almindelig lørdag.

Korsør Havn er igen i weekenden fyldt med liv, oplevelser, glade mennesker og god stemning.

Korsør Havn viser sig igen i weekenden fra sin bedste side med massere af liv, oplevelser, glade mennesker og god stemning. Ved du endnu ikke, hvad du skal i weekenden? Så skal du besøge Korsør Havn, hvor der er Maritime Kulturdage, Maritimt Folkemøde og Åbenthus på Flådestationen.

Maritimt Folkemøde – lørdag d. 25. august 2018
Nu her lørdag den 25. august søsættes et helt nyt initiativ med landsdækkende potentiale – Maritimt Folkemøde i Korsør. Her sættes et af Danmarks oversete erhverv, det ‘blå’, på dagsordenen med debatter om uddannelse, turisme, kulturarv m.m. En koncert med Sømændene er dagens bløde punkt.

Du kan se hele programmet og få oversigt over debatterne her

 

Maritime Kulturdage – 22 – 25. august 2018
De Maritime Kulturdage i Korsør byder igen i år på oceaner og en lang lang række spændende og sjove aktiviteter, der med garanti rummer noget for både børn og voksne ved byens største begivenhed i år.

Fra den 22. til den 25. august vil Maritime Kulturdage tilbyde de mange aktiviteter med sejlture, foredrag, underholdning, kreative boder, loppemarked, svævebane, hoppeborg og meget andet, med udgangspunkt i det maritime ved bl.a. Korsør Fæstning og havn.

Du kan se hele programmet her

 

Flådestation Korsør – Åbent Hus lørdag d. 25. august 2018
Lørdag den 25. august holder Flådestation Korsør åbent hus. De inviterer også samarbejdspartnere fra Hæren, Flyvevåbnet og Beredskabsstyrelsen samt en række civile organisationer og uddannelsessteder. Det vil derfor være muligt at se enheder og udstyr, som normalt hører hjemme på flådestationen. Der er gratis adgang, og programmet henvender sig til alle aldersgrupper. Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at parkere på flådestationen.

Du kan se mere om åbent hus her

Velkommen til Korsør Havn

Velkommen til Korsør Havn som er centralt er centralt placeret midt i Danmark. Korsør Havn nyder godt af den centrale infrastruktur med direkte forbindelse til det europæiske motorvejs- og jernbanenet.

Havnen er nem at finde – og nem at besejle med Storebæltsbroen placeret lige ved indsejlingen. Korsør Havn kan tilbyde alle de faciliteter, der kendetegner en effektiv erhvervshavn. Kontakt os for at høre nærmere eller bliv ringet op, når det passer dig.

Kontakt & Åbningstider

Amerikakajen 1, 1tv - 4220 Korsør
Tlf.: 58 37 00 85 / Fax: 58 35 25 98
Mail: info@korsoerhavn.dk

Administration
Korsør Havns daglige åbningstid:
Mandag til torsdag: 08.00 - 15.00
Fredag: 08.00 - 14.00

Go to Top