Vi har siden coasteren SKAGENBANK ankom i sidste uge, haft to kraner i gang med at forestå losningen. SKAGENBANK ankom fra Kunda i Estland med lasten fuld af Gasbeton på paller.
Denne type gods er noget anderledes og meget mere udfordrende at håndtere, end det vi plejer at arbejde med. Det kræver noget mere præcisionsarbejde når pallerne skal fanges og løftes ind på kajen.
Inde på kajen kører der kontinuerligt 4 trucks frem og tilbage og placerer pallerne på deres pladser. Også dette er et job der kræver at man er vaks og vågen, da alle pallerne ikke er ens og ikke må blive blandet, når de skal læsses videre ud til kunderne.
Leave A Comment