Fredag den 22. august kl. 16.00 inviterer Korsør Havn til årets anden havnevandring – denne gang med
fokus på byudvikling og samspillet mellem havn og by.
Korsør er en by med rødder i havnens udvikling. På denne havnevandring inviterer havnedirektør Jimmi
Jørgensen og formand John Dyrby Paulsen derfor deltagerne med rundt på havneområdet, mens de vil
fortælle om, hvordan erhvervshavnen spiller sammen med byens udvikling – og hvordan en moderne havn
kan være en aktiv del af et levende bymiljø.
”Vi ser ikke udviklingen af erhvervshavnen og af byen som hinandens modsætninger, men noget der skal
foregå i balance med hinanden. Det er vigtigt at udviklingen sker, da det er forudsætningen for, at havnen
kan blive ved med at være værdiskabende for både Korsør by, lokalområdet og omverden,” siger Jimmi
Jørgensen.
Havnevandringen byder også på fortællinger fra havnens historie og eksempler på, hvordan der arbejdes
med arealoptimering, grøn drift og andre fremtidige udviklingsspor.
Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding på info@korsoerhavn.dk senest 20. august.
Tid og sted:
Fredag 22. august kl. 16.00 – 18.00
Mødested: Korsør Havn, Amerikakajen 1
Afsluttes med pølse og forfriskning